Artikler

Hjernen og humøret har brug for C-vitamin - men får du nok?

Hjernen og humøret har brug for C-vitamin - men får du nok?C-vitamin spiller en stor rolle for hjernens blodkar, nerveceller, signalstoffer og bindevæv. Det antages, at 10 procent af den voksne befolkning har mangel på C-vitamin uden andre sygdomstegn. Meget tyder desuden på, at C-vitaminmangel hos moderen, kan skade udviklingen af fostrets hjerne. Det fremgår af en forskningsartikel i Aktuel Videnskab.

De fleste dyr kan selv danne C-vitamin. Men primater (herunder mennesker), marsvin og flagermus har mistet denne evne gennem evolutionen, og de skal have tilført det livsvigtige vitamin gennem kosten. Da C-vitaminet er vandopløseligt og ikke kan deponeres i kroppens fedtvæv, er lagrene begrænsede, og derfor behøver vi en regelmæssig indtagelse. Det gælder også for opretholdelse af energiniveauet, samt hjernens udvikling og funktioner

Danskere, og især børnefamilier, får alt for lidt frugt og grønt

Frugt og grønt er gode kilder til C-vitamin, men danskere spiser i dag mindre frugt og især færre grønsager som kål og rodfrugter. Hele 85 procent af børnefamilier spiser under det halve af den anbefalede mængde frugt og grønt.

Skørbug er sjælden og mindre mangler er udbredte

C-vitaminet indgår i bindevævets kollagen, som har betydning for strukturen i blodkar, hud, tandkød og knogler. I gamle dage døde tusindvis af sømænd af skørbug, som er den yderste konsekvens af C-vitaminmangel i form af indre blødninger. De første symptomer på skørbug er træthed, humørsvingninger og depression, og disse symptomer kommer netop fra hjernen og nervesystemet.
I dag ved man, at skørbug kan forebygges med citronsaft eller andre kilder til C-vitamin, og skørbug er en sjælden sygdom. Men subklinisk skørbug er en ret udbredt men overset tilstand, som skyldes, at bindevævet får en løs struktur. Dette kan blandt andet give blå mærker, blødende gummer, næseblod og dårlig sårheling. Mangel på C-vitamin kan også give nedsat modstandskraft, jernmangel og hjerte-karsygdomme. Og nu afslører den nye forskning, at selv en begrænset mangel på C-vitamin kan have varige konsekvenser for hjernens udvikling og funktion.

C-vitaminets vej til hjernen, som indeholder store mængder

C-vitamin kaldes også for ascorbinsyre, og gode kilder er frugter, bær og grønsager som kål, peberfrugt, spinat og hvidløg samt krydderurter. C-vitamin fra kost eller tilskud optages over tarmvæggen i ioniseret form (ascorbat) og fordeles med blodbanen til kroppens organer, hvor det holdes i balance, og overskydende C-vitamin udskilles gennem urinvejene.
Niveauerne af C-vitamin er meget forskellige i kroppens væv, og hjernens indhold er omkring 100 gange højere end i blodet. Ved en længerevarende mangeltilstand kan hjernen opretholde niveauer, der er op til 500 gange højere end blodets. Hjernen har således en formidabel evne til at trække C-vitamin ud af blodbanen, og ved mangeltilstande sker det på bekostning af andre organer og væv, som underforsynes med vitaminet.

Vidste du at de højeste koncentrationer af C-vitamin findes i hjernen og binyrerne?

C-vitaminets roller i hjernen

C-vitaminet spiller følgende roller i hjernen, som omtales nærmere.

Dannelse af kollagen i bindevæv

Som nævnt er C-vitaminet afgørende for dannelsen af kollagen i bindevævet, og mangel på C-vitamin giver bindevævet en løs struktur. Hvis kollagenproduktionen er hæmmet i hjernen, kan det også nedsætte funktionen af blodkarrenes bindevæv. Det vil alt i alt nedsætte hjernens blodforsyning, som ikke alene sørger for ilt og næringsstoffer til nervecellerne men også bortleder affaldsstoffer fra det relativt høje stofskifte.

Dannelse af blodkar og forgrening af nerveceller

C-vitamin indgår i mekanismer, der regulerer selve dannelsen af blodkar, og det har stor betydning for hjernens blodforsyning - ikke mindst under hjernens vækst.
Det antages også, at C-vitamin har betydning for de mange forgreninger af hjernens nerveceller, som sørger for det funktionelle kredsløb.

Hjernens signalveje og signalstoffer

C-vitaminet fungerer som en co-faktor ved omdannelsen af dopamin til noradrenalin og adrenalin.
Dopamin er et signalstof, som især findes i hjernen, og som blandt andet påvirker motorik, adfærd, endokrine systemer og humør. Ved misbrug af stimulanser som nikotin og kokain ses en øget mængde af dopamin i hjernens såkaldte belønningssystem. Når man stopper et misbrug oplever man derimod apati, rastløshed og depression, fordi dopaminproduktionen falder brat.
Noradrenalin og adrenalin bidrager til at opretholde et stabilt indre miljø i kroppen, og ved stress eller fare sørger hormonerne for, at kroppen mobiliseres til kamp eller flugt. Dette kræver ekstra C-vitamin.
C-vitaminet sørger også for, at nervecellerne kan genoptage signalstoffet glutamat. Alle større nervebaner bruger glutamat som signalstof, og glutamat indgår også mellem forskellige dele af hjernen, som danner netværk for kognitive funktioner som hukommelse og sprog. Men glutamat er giftigt, og derfor skal koncentrationen holdes meget lav i den extracellulære del af centralnervesystemet.
Mangel på C-vitamin kan derfor forringe hjernens evne til at overføre signaler, og nedsat genoptagelse af glutamat kan medføre celledød og hjerneskader.

Vigtigste antioxidant

Alle kroppens celler, inklusive hjernens celler, udsættes for frie radikaler, som kan angribe cellernes membraner og dna gennem kædereaktioner. De frie radikaler er et biprodukt af vores egen iltomsætning, og mængden øges under stress, aldringsprocesser, forgiftninger, tobaksrøg og bestråling.
Da hjernen har et meget højt indhold af flerumættede fedtsyrer, er den særlig sårbar over for frie radikaler. Hjernen hos fostre og børn er dog mest sårbar, da celler i vækst har et højere stofskifte, som øger produktionen af frie radikaler.
Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter. I hjernen regnes C-vitaminet for at være den vigtigste antioxidant, der modvirker oxidativ stress, som ellers kan føre til celleskader og celledød.

Mental balance

C-vitaminet har mange funktioner inden for energiomsætningen, hjernen og nervesystemet, kredsløbet og binyrernes produktion af stresshormoner. Derfor har vitaminet også stor betydning for energiniveauet og den mentale balance.

C-vitaminmangel og forskellige hjerneskader

Danske forsøg på marsvin har afsløret, at selv en moderat mangel på C-vitamin kan have alvorlige konsekvenser. Unge marsvin, der blev udsat for C-vitaminmangel i 2 måneder - som hos mennesker svarer til tiden fra barn til teenager - fik en markant nedsat evne til at huske og navigere rundt i en labyrint. Og dyrene havde op mod 30 procent færre nerveceller i hippocampus sammenlignet med en kontrolgruppe af marsvin, der havde fået nok C-vitamin.
Hippocampus er netop det område i hjernen, som har betydning for hukommelse og orienteringsevne, og selv en mindre mangel på C-vitamin ser nu ud til at medføre færre nerveceller og funktionelle skader.
Hvis gravide mangler C-vitamin, overføres denne mangel til fostret og den nyfødte under amning. Det betyder, at gravide og nyfødte tilhører en stor potentiel risikogruppe.
De danske forskere lavede derfor et forsøg på gravide marsvin, som de udsatte for et vedvarende lavt C-vitaminniveau. Forsøget afslørede, at ungerne havde udviklet en hippocampus, der var 10-15 procent mindre, end unger født af mødre, som ikke manglede C-vitamin. I henhold til forsøget var skaden fra fosterlivet permanent.
Forskerne henviser desuden til, at demente samt misbrugere af for eksempel ecstacy ligeledes kan have en hippocampus der er 10-15 procent mindre end normalt.
Det vides endnu ikke, om C-vitaminmangel direkte medfører hjerneskader hos mennesker, men forsøgenes resultater tyder på, at vitaminet spiller en afgørende rolle for hjernens udvikling og funktioner under fosterudviklingen og gennem hele livet.

Mangel på C-vitamin er udbredt og kan nemt undgås

Det antages, at 10 procent af den voksne befolkning har mangel på C-vitamin uden andre sygdomstegn. Mangler og dårlig udnyttelse forårsages blandt andet af underlødig kost, stress, tobaksrygning, forgiftninger, læsioner og stort forbrug af alkohol og narkotiske stoffer
Desuden skal nævnes et stort indtag af sukker. Det skyldes, at sukker og C-vitamin konkurrerer om de samme kanaler, der fører ind i cellerne. Jo højere sukkerindtaget er, jo mere kan virkningen af C-vitamin reduceres.
Hvis man lever sundt uden for meget stress, tobak og stimulanser er det muligt at få dækket behovet for C-vitamin ved at følge Sundhedsstyrelsens råd om seks stykker frugt og grønt om dagen eller via en multivitaminpille.
Ikke desto mindre tyder de nye forsøg på, at selv mindre mangler af C-vitamin kan medføre alvorlige forandringer i hjernen. Derfor bør særlig udsatte grupper som stressramte, rygere, stofmisbrugere samt gravide og ammende og børn af rygere eventuelt indtage mere C-vitamin end de gældende retningslinjer, RI, som ligger på 40 mg for børn fra 1-10 år og på 80 mg for voksne og børn over 11 år.
Almindelige multivitaminpiller indeholder som regel 80 mg C-vitamin, og deciderede tilskud med C-vitamin indeholder som regel 500-750 mg. Her kan det svare sig at vægte syreneutrale tilskud, som skåner maven.

Det er tankevækkende

at netop træthed, dårligt humør og depression er kendt som tidlige men uspecifikke tegn på C-vitaminmangel.            

Referencer:

Pernille Tveden-Nyborg og jens Lykkesfeldt. Vitaminer til hjernen. Aktuel Naturvidenskab, nr. 4 2016

http://www.medicinnoter.dk/dopamin-systemet/

http://www.medicin.wiki/glutamat/

http://www.b.dk/nationalt/danskerne-spiser-mindre-frugt-og-groent