Artikler

Selen er livsvigtigt, men vi får ikke nok fra fisk og skaldyr

Selen er livsvigtigt, men vi får ikke nok fra fisk og skaldyrSelen har betydning for stofskiftet, immunforsvaret, kredsløbet og kræftforebyggelsen. Fisk og skaldyr regnes for at være gode kilder, men vi kan ikke få nok ved at spise 200 gram fisk og skaldyr fem dage om ugen. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse. Da jorden i Europa tilmed er udpint og fattig på selen, er det efterhånden svært at få de optimale mængder af dette næringsstof gennem føden. Den førende selenforsker Margaret Rayman sætter en direkte forbindelse mellem det faldende selenindtag og den øgede forekomst af kræft, gigt, barnløshed og mange andre sygdomme. Så hvad kan man gøre for at få nok selen?

I det danske forskningsprojekt skulle en gruppe deltagere på 60 mænd og kvinder spise 200 gram fisk og skaldyr i fem af ugens dage, som en del af deres normale kost i et halvt år. Forskerne ville måle den sundhedsfremmende virkning med særlig fokus på sporstoffet selen. Forsøget omfattede ligeledes en kontrolgruppe, som skulle spise, som de plejede, og desuden skulle notere, hvis de indtog fisk eller skaldyr.
Forskernes interesse for selen hænger blandt andet sammen med amerikanske undersøgelser, som afslører selens mange sundhedsfordele, og at amerikanerne generelt får mere selen gennem kosten, fordi jorden og afgrøderne er rigere på sporstoffet.

Ikke nok selen fra føden i det danske forsøg

Selen indgår i omkring 30 forskellige selenoproteiner, som har forskellige funktioner i kroppen. Forskerne så nærmere på, hvorvidt den daglige indtagelse af fisk og skaldyr kunne mætte det selenafhængige enzym, selenoprotein P, som blandt andet sørger for transport af selen i kroppen, og som er en god markør til måling af blodets selenstatus.
Man skal have omkring 100 mikrogram selen om dagen for at mætte dette enzym optimalt. Til orientering ligger RI, daglig referenceindtag, kun på 55 mikrogram, og 20 procent af den danske befolkning får endnu mindre gennem kosten. Men selvom forsøgsdeltagerne spiste 200 gram fisk og skaldyr de fleste dage om ugen lykkedes det heller ikke at mætte det selenafhængige enzym selenprotein P.

Kviksølv øger behovet for selen

Der var også andre faktorer, som begrænsede selenniveauet. Fisk og skaldyr indeholder nemlig tungmetaller som kviksølv, og da selenatomer binder sig til kviksølv og neutraliserer det gennem en kemisk proces, kan selvsamme selenatomer ikke længere indgå i de omkring 30 livsvigtige selenoproteiner. Det betyder med andre ord, at kroppen ikke kan optage og udnytte den selen fra fisk og skaldyr, som allerede er bundet til kviksølv. Derfor øger kviksølv behovet for selen.

Hvis kosten bidrager med for lidt selen, kan tilskud være en løsning

Det selen, der findes i planter og dyr, er altid organisk, og det selen, der findes i tilskud, kan både være organisk og uorganisk. Undersøgelser afslører, at organisk selen optages, udnyttes og oplagres langt bedre i kroppen end uorganisk selen. Dette har stor betydning, når selen skal indgå i de mange biokemiske processer.
Tilskud baseret på organisk selengær indeholder mange selenforbindelser, der giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost. I den forbindelse nævner forskerne et dansk forsøg, hvor tilskud med 100 mikrogram selengær øgede blodets indhold til 165 ng/ml, som regnes for at være optimalt.

Selenniveauer og dødelighed

Blodserum selen:

  • Under 105 ng/ml = øget dødelighed
  • 105-170 ng/ml = dødelighed under gennemsnit
  • 130-150 ng/ml = laveste dødelighed

I EU ligger det gennemsnitlige serum selenniveau mellem 80-100 mikrogram pr liter, som øger risikoen for tidlig død.

Kilde: Margaret P. Rayman. Selenium and human health. The Lancet 2012                                                                                                                                                          

 

Tabel med de forskellige selenforbindelser og deres funktion

Selen indgår i over 30 forskellige selenafhængige proteiner (selenoproteiner) og andre selenforbindelser, som har afgørende betydning for stofskiftet, kræftforebyggelse, kredsløbet, immunforsvaret, fertiliteten, afgiftning og mange andre funktioner. Selv ved mindre selenmangler kan samtlige selenafhængige proteiner ikke fungere optimalt.

Selenforbindelser Funktion
Deiodinase type 1-3 Stofskiftehormoner. Omdannelse af T4 til T3
GSHpx
(Glutathione Peroxidase) 1-6
Vigtige antioxidanter, der hver især beskytter celler og særlige væv. Modvirker inflammationer.
Methylselenol Regulering af NKG2D ligander og immunforsvar, der er overaktivt ved flere kræfttyper.
Selenid Binder kviksølv ved at danne den inaktive forbindelse kviksølvselenid. Ikke organisk
Selenoprotein P

Transport af selen i kroppen. Vigtig antioxidant. Påvirker apoptose og DNA reparation. God markør til måling af selenstatus.

Selenoprotein T Indgår i celleopbygning og proteiner
Selenoprotein R Antioxidant. Binder zink
Selenoprotein N1 Antioxidant. Menes at være nødvendigt for muskelvæv
Selenoprotein W Indgår i muskulaturens og hjertets stofskifte
Thioredoxin reductase 1-3 Betydning for Q10 funktion i cellernes energiomsætning og kraftværker kaldet mitokondrier

Referencer

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Helath. Nutrients 2017

http://sund-forskning.dk/artikler/fokus-paa-skaldyr/

Drutel, A et al: Selenium and the thyroid gland: more good news for clinicans. Clinical Endocrinologi (2013) 78 155-164

Int J Cardiol. 2012, May 22

Margaret P. Rayman. Selenium and human health. The Lancet 2012