Mangel på D-vitamin er mest udbredt i vinterhalvåret, og det bidrager til nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner. Samtidig har mange ældre, farvede, plejehjemsbeboere og diabetikere ofte en kronisk mangel, hvilket gør dem mere sårbare. Siden foråret 2020 har adskillige studier efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin øger risikoen for COVID-19 infektioner, svigt i luftvejene (ARDS), indlæggelse på intensiv og dødsfald. Det fremgår også af en ny metaanalyse publiceret i Frontiers in Public Health. Det fremgår også, at de danske grænseværdier for D-vitamin i blodet tilsyneladende er sat for lavt. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?

Q10 er et enestående co-enzym med betydning for energiomsætningen og som en vigtig antioxidant. Vi producerer selv det meste Q10, men egenproduktionen falder med alderen. Kolesterolsænkende statiner og bisphosphonater mod knogleskørhed hæmmer også egenproduktionen af Q10. Gennem de sidste årtier har en lang række studier vist, at tilskud med Q10 bremser aldringsprocesserne. Tilskud med Q10 er også relevant ved hjertesvigt og flere kroniske sygdomme, som mange får, når de kommer op i årene. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i Mechanisms of Ageing and Development. Det er samtidig vigtigt, at tilskud er i lægemiddelkvalitet med dokumentation for en høj optagelighed.

Den gode hukommelse er afgørende for at godt og aktivt liv. Men i takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som rammes af demens. Det ser dog ud til, at en kombination af fiskeolier samt antioxidanter som lutein og zeaxanthin kan forbedre hukommelsen hos ældre, raske mennesker. Det fremgår af et nyt Irsk studie publiceret i Clinical Nutrition. I det daglige kan man derfor understøtte hjernen og hukommelsen ved at få fiskeolier fra fed fisk eller tilskud og de særlige antioxidanter fra fødeemner som kål, spinat, andre bladgrønsager og æg. Det ser også ud til, at der er en vigtig antioxidant, mezo-zeaxanthin i visse fisk og fiskeskind.

Det antages, at omkring én milliard mennesker mangler selen. Det har katastrofale konsekvenser for folkesundheden, da det øger risikoen for virusinfektioner, stofskiftesygdomme, kredsløbssygdomme, kræft, neurologiske sygdomme og ufrivillig barnløshed. Det er samtidig problematisk, at miljøgiften kviksølv blokerer for selens funktioner. I det følgende har vi derfor samlet en række studier, som afspejler konsekvensen af selenmangel og fordelen ved tilskud, som optimerer kroppens behov.

Næsepolypper er lokale gevækster, som kan være forbundet med løbende næse, vejrtrækningsbesvær, nedsat lugtesans og andre symptomer. Polypperne dannes som følge af en kronisk inflammation, der kan skyldes flere ting. Man har også fundet, at patienter med næsepolypper har mindre zink i det syge væv. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Clinical Epidemiology and Global Health. Da zink har betydning for immunforsvaret og regulering af inflammation, er det derfor muligt, at sporstoffet har et terapeutisk potentiale, da mange får tilbagefald efter behandlingen. Tidligere studier tyder desuden på, at patienter med næsepolypper mangler selen. Man bør også være opmærksom på underliggende årsager som luftvejsallergier og fødemiddeloverfølsomhed.

Det er almindelig kendt, at for meget sol kan give hudkræft. Men vi må heller ikke undgå solen. For hvis man får en del sol i barndommen, beskytter det mod, at man senere udvikler sklerose. Det fremgår af et studie fra University of California og Australian National University. Når solen beskytter mod sklerose og mange andre sygdomme, skyldes det, at solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, som har mange funktioner i kroppen. Derfor er det vigtigt at få nok sol, uden at blive forbrændt. På vore nordlige breddegrader bør man desuden følge Fødevarestyrelsens anbefalinger om tilskud med D-vitamin, så man er velforsynet hele året og hele livet.

- og tilskud kan redde liv

Mangel på D-vitamin er udbredt, og det medfører en større risiko for at få åreforkalkning, hjertesygdomme og forhøjet blodtryk. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia. Da hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan, ser forskerne derfor et stort potentiale i tilskud med D-vitamin, som på sigt kan redde millioner af menneskeliv.

I hele verden er der stadig fokus på en bedre forebyggelse og behandling af COVID-19, da vacciner har en begrænset effekt. Det er samtidig relevant at forstå, hvorfor infektionen er harmløs for langt de fleste, og hvorfor et lille mindretal udvikler ARDS (acute respiratory syndrom), som er kompliceret og karakteriseret af hyperinflammation. Det er således et afsporet og overaktivt immunforsvar, som er det egentlige problem, når infektionerne bliver livstruende. En lang række studier har allerede vist, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte med COVID-19 og indlæggelse på intensiv, og at tilskud har et terapeutisk potentiale. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Clinical and Molecular Allergy, ser forskerne nærmere på den synergieffekt, der er mellem D-vitamin, magnesium og zink i relation til at regulere immunsystemet og som terapeutisk potentiale i behandlingen. Man bør også være velforsynet med selen, da mangler er udbredte.

Det ser det ud til. For omega-3 er nogle livsvigtige fedtsyrer, som har mange funktioner i kroppen. Omega-3 fedtsyrerne findes i fed fisk og andre fødeemner. Indtaget er dog faldet drastisk grundet ændrede spisevaner og unaturligt dyrefoder. På den anden side ser det nu ud til, at mere omega-3 i blodet kan give os nogle ekstra år at leve i. Det fremgår af et studie, som er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition. Så hvordan får vi nok omega-3?

I kroppen virker kalium i et livsvigtigt samspil med natrium, der findes i almindeligt salt. Men vi får let for meget salt, som også gemmer sig i industrielt forarbejdet mad. Samtidig er indtaget af kalium gennem grønsager ofte for lavt. Dette øger risikoen for forhøjet blodtryk og slagtilfælde. Ikke desto mindre har personer, der indtager natriumreduceret salt en mindre risiko for at få slagtilfælde og dø. Det fremgår af et nyt stort kinesisk studie. Derfor antager forskerne, at denne type salt kan være en enkel og billig måde at forbedre folkesundheden. Så hvad betyder balancen mellem kalium og natrium egentlig for helbredet?

Kritisk syge patienter lider ofte af inflammationer og oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. Dette kan i værste fald føre til vævsskader og organsvigt. I denne forbindelse er C-vitamin en kraftig antioxidant med et terapeutisk potentiale. I henhold til en ny systematisk oversigtsartikel og metaanalyse ser det ud til, at intravenøs behandling med større doser C-vitamin kan forkorte ophold på hospitalet. Der er heller ingen bivirkninger forbundet med behandlingen.

- også ved COVID-19

D-vitamin har betydning for et velfungerende immunforsvar og mange andre funktioner. Et hold forskere fra Purdue University og National Institutes of Health i USA har netop fundet de nærmere mekanismer, hvorved D-vitamin kan reducere hyperinflammation i svære COVID-19 tilfælde. Forskerne henviser til en særlig aktiv D-vitaminform, som dannes i immunceller, lunger, kredsløb og andre steder. Derfor er det altid vigtigt, at være velforsynet med D-vitamin og at kunne aktivere den form vi får fra sol og tilskud. Dette kræver blandt andet et særligt mineral, som mange mangler.

Inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) og irriteret tyktarm (IBS) er udbredte kroniske tarmsygdomme. Tidligere studier viser, at tilskud med D-vitamin kan lindre lokale symptomer ved at styrke immunforsvaret og regulere inflammationer. I en ny oversigtsartikel har forskerne set nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin også kan forbedre den mentale helse hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme og irritabel tyktarm.

HIV, der forårsager AIDS, er livstruende, fordi virus angriber centrale celler i immunforsvaret. Det er desuden påvist, at HIV-patienter har en øget risiko for at mangle D-vitamin. Dette kan være på grund af sygdommen, kombinationsbehandlingen, mangel på sol og andre årsager. Da D-vitamin har betydning for immunforsvaret, knogler, humør og mange andre funktioner, bør man derfor måle HIV-patienters niveau af D-vitamin i blodet og give stærkere tilskud, som optimerer niveauet. Det fremgår blandt andet af en ny artikel i MedicalNewsToday. Tidligere studier viser desuden, at der er en sammenhæng mellem forløbet af en HIV-infektion og kroppens selenstatus.

- og tilskud kan være et nyt terapeutisk potentiale

Arvelig hemokromatose er en gruppe sygdomme, hvor der ophobes jern i kroppen. Dette fører til oxidativ stress og vævsødelæggelse, som går ud over leveren og andre organer. Ifølge et nyt argentinsk studie mangler patienter med arvelig hemokromatose Q10 i deres blod. Da Q10 har betydning for cellernes energiomsætning og som antioxidant i forsvaret mod oxidativ stress, bidrager manglen til at forværre sygdommen. Derfor antager forskerne, at tilskud med Q10 kan være et nyt og sikkert potentiale i behandlingen.

Der er mest fokus på D-vitaminmangler i forbindelse med COVID-19 og andre sæsonbetingede virusinfektioner. Samtidig viser data, at mangler på selen og zink yderligere øger risikoen for smitte, komplicerede tilfælde og død. Især blandt patienter, der i forvejen lider af kroniske sygdomme. Det fremgår af et nyt belgisk studie. Forskerne konkluderer derfor, at tilskud med selen og zink kan bidrage til en bedre behandling. Det er samtidig problematisk, at mangel på selen og zink er så udbredt, da det går ud over folkesundheden på flere fronter. For selvom man spiser sundt, er det nærmest umuligt at få nok selen i Europa grundet udpint jord. Der er også mange, der får zinkmangel på grund af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, kroniske sygdomme og andre årsager. Derfor bør der i det hele taget være mere fokus på at få nok selen og zink, hvilket også inkluderer forebyggelsen af virusinfektioner og mange andre mangeltilstande.

Migræne er en udbredt neurologisk sygdom, der ødelægger livskvaliteten og koster mange sygedage. Migrænemedicin virker ikke på alle patienter, og mange får bivirkninger. Derfor er det oplagt at gøre mere ud af forebyggelsen. I denne forbindelse viser et nyt amerikansk studie, at en kost som indeholder flere omega-3 fedtsyrer fra fed fisk reducerer hyppigheden af migræne sammenlignet med en gennemsnitlig kost. Og hvis man ikke kan lide fisk er det oplagt med tilskud af en god kvalitet.

D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret. Men mangler bliver mere og mere udbredte i den mørke tid. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at alle tager tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager tilskud hele året. Men mange aner det ikke, hvilket bidrager til nye bølger med COVID-19 og andre virus. Der er også fare for, at infektionerne bliver komplicerede og livstruende. Det fremgår af en lang række studier, som er publiceret gennem de sidste 18 måneder. Adskillige forskere påpeger derfor, at der er brug for øjeblikkelig handling, hvad angår befolkningens optimering af D-vitamin i kampen mod COVID-19 og andre virus, da vacciner kun har en begrænset effekt. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og selvom behandlingerne er blevet bedre, er der stadig mange, der dør af sygdommen. Et svensk-tysk studie har nu afsløret, at et lavt selenindhold i blodet giver en dårligere prognose. Samtidig kan et højere selenindhold i blodet øge chancen for at overleve brystkræft. Det er derfor problematisk at selenmangel er så udbredt i Europa. Ifølge forskerne bag det nye studie kan en måling af selenindholdet i blodet derfor bruges til at optimere blodets indhold og derigennem forbedre behandlingen.

Vi danner primært D-vitamin fra sommersolen, og tidligere befolkningsstudier har indikeret, at D-vitamin kan have en beskyttende effekt på udvikling af brystkræft. En gruppe danske forskere har nu undersøgt sammenhængen nærmere og fundet, at kvinder over 50 år, som opholder sig meget udendørs, og især mellem kl. 10-15, har en lavere risiko for at udvikle brystkræft. Denne viden er vigtig, da brystkræft er flere år om at udvikle sig. Det viser sig desuden, at D-vitamin har flere kræftforebyggende effekter, og derfor skal vi endelig få nok hele livet.

- eller får du for meget?

På verdensplan er jernmangel den hyppigste ernæringsbrist, og den mest almindelige årsag til anæmi (blodmangel). Jernmangel kan give træthed, svimmelhed, bleghed, nedsat modstandskraft, hårtab og mange andre symptomer. Børn kan få nedsat vækst og indlæringsproblemer. Kraftige menstruationer, graviditet, vegetarkost, mangel på C-vitamin, syreneutraliserende medicin, inflammatoriske tarmsygdomme og cøliaki kan forårsage jernmangel. På den anden side kan for meget jern katalysere dannelsen af farlige frie radikaler, der angriber vores celler, så vi må heller ikke få for meget jern. I det følgende kan du derfor læse mere om jern, og hvor meget det betyder for helbredet.