Primær Q10-mangel er en sjælden dysfunktion, hvor den manglende evne til at danne Q10 kan føre til en form for nefrotisk syndrom, der ikke kan behandles med medicin. I henhold til et nyt studie, der er publiceret i Kidney International, ser det nu ud til, at tilskud med Q10 kan reducere nyrernes udskillelse af protein, beskytte nyrernes funktion og reducere dødeligheden. Forskerne konkluderer derfor, at alle patienter, som lider af primær Q10-mangel, burde få en tidlig og livslang behandling med Q10-tilskud for at forebygge sygdommens udvikling og undgå fremtidige skader på organer.

Mange kritisk syge patienter mangler D-vitamin, hvilket kan være livstruende. Det gælder også patienter, der er indlagt på intensiv med COVID-19. En større meta-analyse konkluderer nu, at tilskud med D-vitamin kan reducere den generelle dødelighed og længden af indlæggelse på intensiv. I metaanalysen kommer forfatterne nærmere ind på de mekanismer, hvorved D-vitamin regulerer inflammationsprocesser og oxidativ stress, som kan føre til organsvigt hos kritisk syge patienter.

Non-alkoholisk fedtlever er en snigende sygdom, der breder sig som en epidemi. Ofte i forbindelse med overvægt. Mange udvikler desuden en form for leverbetændelse og arvæv, som kan være livstruende. Men det tyder nu på, at tilskud med B12-vitamin og folinsyre (B9-vitamin) kan modvirke udvikling af inflammation og arvæv ved at sænke niveauet af den problematiske aminosyre homocystein. Det fremgår af et studie, publiceret i Journal of Hepatology, hvor forskerne ser nærmere på homocysteins rolle i sygdommens patologiske udvikling.

Cystisk fibrose er en alvorlig sygdom i luftvejene, som er karakteriseret af kronisk inflammation, sejt slim og tidlig død. Men patienter, som supplerer kosten med større C-vitamintilskud, får mere gavn af en anden antioxidant, E-vitamin, hvilket resulterer i mindre inflammation. Det fremgår af et studie fra Oregon State University. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at ekstra C-vitamin også er relevant for rygere og patienter med metabolisk syndrom.

Babyer og små børn har en mindre risiko for at udvikle falsk strubehoste, hvis deres mødre har taget større tilskud med D-vitamin og fiskeolier under graviditeten. Det fremgår af et dansk studie, hvor forskerne for første gang har set nærmere på denne sammenhæng. Det tyder samtidig på, at D-vitamin og fiskeolier både gavner barnets immunforsvar og modvirker de inflammationer i luftvejene, som udløser strubehosten. Derudover har de to tilskud også en positiv effekt på barnets knogler, nervesystem og forebyggelse af astma.

Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan. I denne forbindelse afslører et hollandsk studie, at ældre patienter, som tidligere har haft et hjerteanfald, kan reducere tidlig død forårsaget af hjertekarsygdomme og andre årsager, hvis de indtager nok magnesium. Det er samtidig problematisk at magnesiummangel er udbredt grundet ensidig kost, og at visse medicintyper hæmmer optagelsen og udnyttelsen af magnesium.

Da COVID-19 muterer med jævne mellemrum, er vacciners effekt kun kortvarig. Meget tyder desuden på, at COVID-19 først bliver farlig, når immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation, som skader kredsløb og sundt væv. I denne forbindelse viser det sig, at omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har et potentiale til at forebygge COVID-19-infektioner, og at de bliver livstruende som følge af hyperinflammation. På den måde kan fiskeolier også bidrage til at øge raten af patienter, der overlever. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of General Medicine.

B3-vitamin spiller en central rolle for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed. Flere studier tyder på, at mangel på B3-vitamin øger risikoen for demens, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og skizofreni. Derudover viser epidemiologiske studier, at diæter uden B3-vitamin er forbundet med aggressioner og øget forekomst af drab. Mangel på B3-vitamin kan blandt andet skyldes kostmæssige og miljømæssige faktorer. Der tyder samtidig på, at nogle har et større behov på grund af genetiske variationer og dårlig udnyttelse. Man skal også være opmærksom på, at der er stor forskel på tilskud.

Ifølge WHO er kroniske inflammationer den største dødsårsag på verdensplan. Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for mange sygdomme. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls, kommer forfatterne nærmere ind på, hvorfor de kroniske inflammationer er så farlige, og hvordan en sundere livsstil samt D-vitamin, selen, magnesium, zink og fiskeolier bidrager til at bekæmpe kroniske inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død.

Der er en sammenhæng mellem et lavt niveau af D-vitamin i blodet og et lavt niveau af kønshormonet testosteron hos overvægtige, unge mænd. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Endocrinology. Det er samtidig et faktum, at D-vitaminmangel er mere udbredt blandt overvægtige, og at dette også kan gå ud over modstandskraften, reguleringen af blodsukker og mange andre funktioner. Meget tyder i det hele taget på, at overvægtige bør være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin. Det er også vigtigt at danne nok testosteron, som blandt andet har betydning for muskelmasse, knogler, drivkraft, fertilitet og sexlyst.

Zink har betydning for immunforsvaret, den mentale balance, fertiliteten, hud, hår, smagssans og mange andre funktioner. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Current Research in Physiology, indgår zink også i tætte interaktioner med D-vitamin. Det betyder, at zink er afgørende for, at cellerne kan optage og udnytte D-vitamin. Samtidig er D-vitamin afgørende for zinkoptagelsen i tarmen og en række zinkafhængige cellefunktioner. Ifølge det nye studie kan mangel på et eller begge næringsstoffer derfor føre til en lang række sygdomme, som inkluderer infektioner, dårlig sårheling, muskelsygdomme, hjertekarsygdomme, neurologiske sygdomme, knogleskørhed, kræft og mange andre sygdomme. Det er samtidig problematisk, at mangel på zink og D-vitamin er så udbredt - især på grund af ensidige kostvaner, mangel på sol, aldringsprocesser, overvægt og visse medicintyper.

Det er der meget der tyder på. For ældre, som har taget en daglig multivitamin gennem flere år, havde en langt mindre risiko for at udvikle demens, Alzheimers sygdom og andre tegn på kognitivt forfald. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Alzheimer´s and Dementia: The Journal of the Alzheimer´s Assosiation. Studiet er i tråd med tidligere studier, der blandt andet afslører, hvordan de forskellige vitaminer og mineraler øger hjernens blodgennemstrømning og beskytter neuronerne. Det kan desuden svare sig at vælge multivitaminer i en god kvalitet, som sikrer, at næringsstofferne optages.

Siden december 2021 har to store metaanalyser afsløret, at lave niveauer af D-vitamin i blodet øger risikoen for COVID-19 infektioner, svær sygdom, indlæggelse på intensiv og død. En tredje meta-analyse har afsløret, at kun 12 procent af COVID-19-patienter, der fik tilskud med D-vitamin, kom på intensiv, mens det var 26 procent blandt de, der ikke fik D-vitamin. En fjerde meta-analyse har afsløret, at D-vitamintilskud signifikant reducerer risikoen for livstruende COVID-19 infektioner. Dette gælder især i vinterhalvåret og hos sårbare grupper som ældre, farvede, overvægtige og kronisk syge, hvor D-vitaminmangel er mest udbredt. I forebyggelse og behandling af COVID-19 og andre virusinfektioner er der derfor et alarmerende behov for mere fokus på D-vitamintilskud, som optimerer blodets niveau. Man skal samtidig være velforsynet med magnesium, som indgår i aktivering af D-vitaminet.

Det er almindelig kendt, at zink booster immunforsvaret, men der har været uklarhed omkring de nærmere mekanismer. Et forskerhold fra Fred Hutchinson Cancer Research Center i USA har derfor undersøgt det nærmere og fundet, at zink er vigtigt for T-cellernes aktivitet og for thymus, som producerer T-cellerne. Ifølge forskerne kan denne viden bidrage til nye terapier for patienter med et dårligt immunforsvar. Det tyder samtidig på, at zinkmangel er ret udbredt. Dette øger også risikoen for virusinfektioner, hvor T-cellerne har den største betydning for en god immunitet.

Et tidligere studie har allerede vist, at tilskud med Q10 og selen til ældre mennesker styrker hjertet og halverer risikoen for dødsfald. Som noget ganske nyt har et hold svenske og norske forskere nu fundet, at de to tilskud også forlænger cellernes telomerer, som sidder for enden af alle DNA-strenge. Her kan telomererne sammenlignes med klippekort, og jo længere telomererne er, jo langsommere ældes cellerne. På den måde kan tilskud med Q10 og selen bidrage til at bremse aldringsprocesserne og holde os raske i længere tid. Det kræver dog, at de pågældende tilskud er i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

Atopisk eksem er meget udbredt og en stor belastning for barnet og forældrene. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i British Journal of Dermatology, ser det nu ud til, at større tilskud med D-vitamin under graviditeten reducerer risikoen for, at barnet udvikler atopisk eksem i det første leveår. I studiet fik de gravide kvinder 25 mikrogram D-vitamin om dagen, og denne mængde er mere end det dobbelte af de officielle anbefalinger til gravide. Da sundhedsmyndighederne desuden anbefaler, at børn op til 4 år får tilskud med D-vitamin hele året, tyder det på, at dette yderligere kan reducere risikoen for, at barnet udvikler atopisk eksem.

Magnesium indgår i flere hundrede enzymer, som er involveret i energiomsætningen, sukkerstofskiftet, nervesystemet og mange andre fundamentale processer. Men magnesiummangel er udbredt, og der er en stigende evidens for, at dette er involveret i en lang række metaboliske forstyrrelser som overvægt, insulinresistens, diabetes type-2, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol samt lav grad af kronisk inflammation, som optræder ved de fleste kroniske sygdomme. Det tyder samtidig på, at et højt indtag af magnesium gennem kosten eller tilskud kan forebygge eller afhjælpe disse metaboliske forstyrrelser. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på magnesiummangels rolle i udviklingen af de udbredte metaboliske forstyrrelser. Forfatterne kommer også ind på, hvordan udpint jord, ensidig kost, dårlig optagelse, insulinresistens, medicin, alkoholmisbrug og stress kan føre til magnesiummangel.

Folinsyre har en særlig betydning for fostrets udvikling, og derfor har gravide et større behov. Men selvom man i Danmark anbefaler tilskud til gravide, kommer nogle for sent i gang eller glemmer at tage tilskud. I mange andre lande har man derfor beriget almindeligt mel med folinsyre, men det tyder nu på, at mængderne er utilstrækkelige. For i henhold til et nyt britisk studie er der mange gravide, som stadig får for lidt folinsyre. Dette øger risikoen for, at barnet fødes med rygmarvsbrok, som kan forårsage svære handicaps. Mangel på folinsyre kan også gå ud over barnets mentale udvikling. De britiske forskere anbefaler derfor, at man kommer mere folinsyre i melet for at forebygge fødselsdefekterne. Det er et enkelt og effektivt tiltag, som også vil være relevant i Danmark.

Flere studier har allerede afsløret, at der ofte er en direkte sammenhæng mellem udbredt depression og udbredt mangel på D-vitamin. Det skyldes, at D-vitamin har flere funktioner i hjernen og nervesystemet, og at D-vitamin også modvirker lokale inflammationer, som optræder ved mange depressioner. Ifølge en ny finsk meta-analyse ser det nu ud til, at stærkere tilskud med D-vitamin også kan lindre depressive symptomer. Så hvordan påvirker D-vitamin egentlig hjernen og nervesystemet? Og hvor meget har vi brug for, hvis blodets niveau skal være optimalt i sygdomsforebyggelsen?

Luftforurening er et alvorligt sundhedsproblem i hele verden, og tidligere studier viser, at det blandt andet øger risikoen for hjertekarsygdomme. Derfor er der brug for nye strategier, hvad angår beskyttelse. I denne forbindelse har et kinesisk studie nu afsløret, at tilskud med C-vitamin kan beskytte kredsløbet mod oxidativ stress og andre skader som følge af luftforurening. Så hvor meget C-vitamin skal der egentlig til, hvis man vil opnå den terapeutiske effekt?

Mange lider af kroniske inflammationer, og det skaber grobund for en lang række sygdomme som astma, type-2 diabetes, åreforkalkning, depression, kræft samt leddegigt og andre autoimmune sygdomme. Tilstedeværelsen af kroniske inflammationer kan også gøre infektioner med corona og influenza livsfarlige, fordi immunforsvaret er afsporet. Men det viser sig, at D-vitamin hæmmer inflammationer på flere fronter og derved reducerer risikoen for en lang række sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia, som er publiceret i International Journal of Epidemiology. Da behovet for D-vitamin er individuelt, bør man samtidig sikre sig, at blodets niveau er optimalt, og at man er i stand til at aktivere det.