Fed fisk indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har betydning for udviklingen af fostrets hjerne og nervesystem. Men gravide, som har lave niveauer af disse omega-3 fedtsyrer, har en statistisk signifikant større risiko for at føde for tidligt i forhold til gravide, som har højere niveauer. Det fremgår af et studie fra Statens Seruminstitut i København, som er foretaget i samarbejde med Harvard T.H. Chan School of Public Health i Boston, USA. Det er samtidig problematisk, at gravide ikke tør spise fed fisk af frygt for forgiftninger med kviksølv, så hvilke fede fisk er egentlig de mest sikre - og hvad med tilskud?

Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft, og kurven er ikke knækket. Tværtimod. En af årsagerne til den udbredte forekomst er den udbredte mangel på D-vitamin, og det ser ud til, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt. En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at større mængder D-vitamin i blodet reducerer risikoen for at udvikle den frygtede sygdom. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for i den optimale sygdomsforebyggelse? Og hvilken betydning har D-vitaminet for prognosen hos de, der allerede har fået brystkræft?

- og det skyldes muligvis mangel på søvnhormonet melatonin

Sollyset har betydning for vores mentale sundhed af flere årsager. Men på de nordligere breddegrader udsættes vi for mindre sollys, og det øger ifølge en ny amerikansk undersøgelse risikoen for den psykiatriske lidelse OCD, som er præget af tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Forskerne påpeger, at personer med OCD ofte har en forsinket døgnrytme med sene sengetider, og de påpeger, at døgnrytmeforstyrrelserne og mangel på søvnhormonet melatonin kan spille en rolle. Derfor ser forskerne nu et nyt potentiale i behandlingen af sygdommen, som inkluderer morgenlys. Man kan også afprøve tilskud med melatonin.

- og det udskældte kolesterol gør godt

Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan. Men der er stadig uenighed omkring kostens indflydelse på kredsløbet, og om man virkelig skal spise fedtfattigt eller vælge margarine frem for smør. Derfor ville et hold tjekkiske forskere studere kostvanerne nærmere hos forskellige folkeslag og sammenholde oplysningerne med risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme og tidlig død. I henhold til det nye studie er der ingen grund til kolesterolforskrækkelse, og de officielle kostråd bør i denne forbindelse justeres. Vi bør samtidig skrue ned for kulhydraterne og omega-6 fedtsyrerne, som er de virkelige skurke. Og få mere omega-3.

- hos børn og voksne

Mangel på søvn er udbredt blandt børn og voksne, og det øger risikoen for overvægt, diabetes, kredsløbssygdomme, blodpropper, depression, infektioner og mange andre sygdomme. Mangel på D-vitamin er også udbredt, og nu har et hold kinesiske forskere afsløret, at der er en sammenhæng. Det betyder med andre ord, at mangel på D-vitamin gør det vanskeligere at falde i søvn, sove igennem og vågne frisk og udhvilet.

- skader fertiliteten og fremmer aldringsprocesserne

Brede befolkningsundersøgelser af voksnes kostvaner har tendens til at overse særlige grupper som yngre voksne. En britisk undersøgelse har derfor set nærmere på kostvanerne hos voksne i tyverne, tredverne, fyrrerne og halvtredserne. Det viste sig, at der blandt andet var en udbredt mangel på B-vitaminer, magnesium, kalium, jod, zink og ikke mindst selen. Mangel på disse livsvigtige næringsstoffer kan blandt andet skade fertiliteten, øge risikoen for en lang række sygdomme og fremme usynlige aldringsprocesser, som inkluderer tab af kognitive evner og tab af knoglemasse.

- men de officielle anbefalinger er sat for lavt

Folk med et højere indhold af D-vitamin i blodet har langt mindre risiko for at udvikle type 2-diabetes og forstadiet metabolisk syndrom, som er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Det fremgår af et nyt amerikansk studie. Da type 2-diabetes er mange år om at udvikle sig, kan det derfor svare sig at få nok D-vitamin gennem hele livet. I henhold til det nye studie og tidligere studier er det dog ikke muligt at opnå de høje niveauer af D-vitamin i blodet, hvis man ikke får tilstrækkelig sommersol og stærke tilskud i vinterhalvåret.

- Men er det nødvendigt med de magre mejeriprodukter?

Indtagelse af morgenmad har en positiv effekt på børn og unges kognitive færdigheder som hukommelse og indlæring. Det fremgår af en artikel, som netop er publiceret i Nutrients, hvor forfatterne ser nærmere på danskernes morgenmad. Men mange børn bliver jo afleveret tidligt på institutioner, og måske har de ikke spist morgenmad hjemmefra. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at disse børn har mulighed for at spise morgenmad på institutionen. Meget tyder i det hele taget på, at symptomer som koncentrationssvigt, hyperaktivitet og apati, der ofte tolkes som psykiske problemer, ofte skyldes mangel på morgenmad, et ustabilt blodsukker samt mangel på vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer. I det følgende kan du derfor læse mere om sund morgenmad - og om de magre mejeriprodukter, som faktisk øger risikoen for ustabilt blodsukker og overvægt.

Migræne er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme. Ifølge en større review artikel, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, fremgår det, at tilskud med større doser magnesium kan afhjælpe migræne på flere fronter. Da magnesiummangel er udbredt, er det oplagt at overveje tilskud, og de bør endelig være i en form, som kroppen kan optage og udnytte. Det er samtidig vigtigt, at magnesium er i balance med calcium. Og at undgå andre faktorer i kost og miljø, som kan bidrage til at udløse et migræneanfald.

- plus en forbedring af deres kognitive og motoriske udvikling

Ifølge en større meta-analyse har tilskud med omega-3 fedtsyrer en positiv effekt på børns udvikling, som inkluderer deres evne til at se skarpt samt deres kognitive og motoriske udvikling. Men den moderne kost indeholder i dag meget mindre omega-3. Derfor burde sundhedsmyndighederne overveje at anbefale tilskud med rensede fiskeolier til gravide og børn – på lige fod med anbefalinger af folinsyre, jern og D-vitamin.

En baby på seks måneder døde for nylig af komplikationer som følge af hjertesvigt. Tragedien var forårsaget af en alvorlig mangel på D-vitamin, som ifølge forskere fra University of Birmingham kunne være undgået, hvis der havde været mere kontrol. Forskerne kræver nu, at sundhedsmyndighederne ændrer deres politik omkring tilskud med D-vitamin, og at der tages hensyn til individuelle behov hos babyer, gravide, farvede og andre befolkningsgrupper, som lettere kommer i underskud. For det tragiske dødsfald, som ikke er det eneste af sin art, er kun toppen af isbjerget, da mangel på D-vitamin også øger risikoen for svage knogler, infektioner, astma, autisme og en lang række andre sygdomme. Det er samtidig et problem, at mange danske forældre glemmer at give deres børn tilskud.

- og det øger risikoen for træthed, søvnbesvær, demens og andre neurologiske sygdomme

I følge et nyt større studie fra Irland mangler en stor del af befolkningen over 50 år B12-vitamin og folinsyre. Dette øger risikoen for en lang række kroniske sygdomme og tab af kognitive evner, fordi vitaminmanglerne ikke opdages og behandles. Da der er mange årsager til, at ældre mangler B12-vitamin og folinsyre, anbefaler forskerne derfor, at hovednæringsmidler beriges. Man kan også overveje kostændringer eller tilskud for at være på den sikre side i tide.

- og tilskud i tide kan modvirke det stigende antal ufrivillige aborter

D-vitamin regulerer den gravides immunforsvar, så det ikke angriber fostret og fremkalder abort. Det fremgår af et studie, som kaster nyt lys over D-vitaminets rolle for en sund graviditet. Det er samtidig alarmerede, at D-vitaminmangel er så udbredt blandt gravide, og de der planlægger at blive gravide.

- og det medfører et øget behov for selen

Selen indgår i omkring 25 forskellige enzymer – også kaldet selenoproteiner - der har betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten og som antioxidanter, der beskytter cellerne mod oxidativ stress og DNA-skader. Selen har desuden en særlig evne til at binde kviksølv og dermed forhindre tungmetallets skadelige virkninger på hjernen og nervesystemet. Men når selen først er bundet til kviksølv, kan det ikke længere indgå i de mange livsvigtige selenoproteiner. Da vi alle udsættes for kviksølv, mere eller mindre, kan det let resultere i en relativ mangel på selen, hvor hjernen og nervesystemet er særlig sårbar overfor oxidative skader. I en ny review-artikel, som bygger på en samlet vurdering af publicerede forskningsresultater, forklarer professor Nicholas V.C. Ralston og Dr. Laura J. Raymond, hvordan de toksiske skader på hjernen og nervesystemet primært kommer fra kviksølvs hæmning af selenstofskiftet. Man skal samtidig være opmærksom på, at selenmangel er udbredt, og at forgiftninger med kviksølv ofte kommer snigende. Det er en sundhedsfarlig cocktail, som kræver mere opmærksomhed.

Tuberkulose er en af de mest udbredte sygdomme i verden, som koster millioner af mennesker livet. Især i ulandene. Tuberkulose hænger typisk sammen med dårlig ernæring, og i denne forbindelse har et hold forskere fra Dublin i Irland fundet, hvordan A-vitamin får lungernes immunsystem til at bekæmpe tuberkulose. Undersøgelsen er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Respiratory Cell and Molecular Biology.